Þorgerður Ingólfsdóttir (IS)

Kordirigent

Þorgerður Ingólfsdóttirs 53 år lange karriere som kordirigent er enestående. Hun er en pioner inden for korarbejde med unge mennesker, og mere end 2.500 islandske teenagere er kommet i kontakt med klassisk musik via den berømte Hamrahlid choral experience. Gymnasiekoret, som blev etableret i 1967, har optrådt i 26 lande og været førende inden for ny islandsk kormusik. Koret medvirkede på Björks seneste album, Utopia, og de var også med på hendes turné, Cornucopia, i 2019 (Björk sang i koret i sine gymnasieår ligesom mange af Islands førende musikere). Korets seneste udgivelse, Come and Be Joyful (2029), indeholder islandsk kormusik, som tidligere har været en del af Cornucopia-koncerterne. Der har været mange højdepunkter i Þorgerðurs lange og varierede karriere. Hun var chefdirigent for The Voices of Europe i 2000, og anerkendte komponister som Arvo Pärt, Vagn Holmboe og Atli Heimir Sveinsson har skrevet værker til hende.