Photo: Klaus Elfving

3TM (FI)

Lake

3TM er nomineret til Nordisk Råds musikpris 2020 for værket Lake, album (2019).

3TM er en jazztrio bestående af producer og trommeslager Teppo Mäkynen, bassist Antti Lötjönen og saxofonist Jussi Kannaste. I musikken på deres album Lake (We Jazz Records WJCD16, 2019) antager kombinationen af akustisk spil og elektroniske elementer ligefrem filosofiske dimensioner. På albummet forenes ambient-elektronika med et akustisk jazzudtryk på en usædvanligt interaktiv og kreativ måde. På trods af elektronikaen, måske endda på grund af den, trænger den menneskelige stemme stærkt igennem helheden, og musikken taler til lytteren på et dybt personligt plan, fortolket af de teknisk og emotionelt dygtige musikere. Albummets minimalistisk reflekterende elementer bliver til slut ved med at rumstere i baghovedet som et gådefuldt forstørrelsesglas på livet. 

Ensemblets medlemmer er hjørnesten på den finske jazzscene, og deres første fælles album, Form (2017), blev belønnet med en Jazz-Emma (det finske svar på Grammyen). Som præludium til Lake udgav de samme år ambient-værket Abyss – A Prelude to the Lake (We Jazz Records WJCD1682, 2019).