Photo: Jesper Palermo

Den Sorte Skole og Karsten Fundal (DK)

Symphony II for Sampler and Chamber Orchestra

Den Sorte Skole og Karsten Fundal er nomineret til Nordisk Råds musikpris 2020 for værket Symphony Ii for Sampler and Chamber Orchestra, orkesterværk (2016).

Symphony Ii er skabt af  Den Sorte Skole (samplebaseret producer-/komponistduo) og Karsten Fundal (komponist, anerkendt for at favne usædvanlig bredt inden for ny komponeret orkestermusik, fra filmmusik over eksperimenterende koncertopførelser til gængs koncertsalsmusik). 

To forskellige verdener, der her mødes i et fællesprojekt, som vi ikke oplever som et forsøg på at tilpasse to forskellige udtryksformer til hinanden, men som et færdigt værk, der med sin beherskelse af elektronik og instrumenter lever sit eget autonome liv. Den Sorte Skole arbejder med at sample meget små bidder af alverdens musik uden at tænke stil og sammensætte det igen med fokus på en ny dramaturgisk samklang. Deres mål er at åbne en ny verden af lyd og musik for mennesker, som at kigge ind i et kalejdoskop, der er i fortsat dialog med glemte skatte i musikhistorien. Tilsammen har de tre komponister skabt en ny koncertsalsmusik, et nyt udtryk, som sender lytteren på en fascinerende rejse mellem tid og sted.

Symphony Ii for Sampler and Chamber Orchestra i seks satser er indspillet af medlemmer af Copenhagen Phil og dirigeret af Hans Ek.