Photo: Beinta á Torkilsheyggi

Hamferð (FO)

Támsins likam

I kølvandet på deres to foregående album fra 2010 og 2013 fuldender det færøske doomband Hamferð med udgivelsen af Támsins likam en trilogi, som har været næsten et årti undervejs. Det nye album består af seks numre, men skal betragtes som en helhed. Hamferð formår at integrere gamle færøske sangtraditioner i et moderne musikalsk udtryk. På Támsins likam når bandets imponerende musikalske og tekniske evner nye højder og munder ud i et stykke musikkunst, som appellerer til et publikum langt uden for den skare, der normalt lytter til doomgenren.

 

Efter udgivelsen i januar i år har Hamferð været på en omfattende europaturné og høstet flotte anmeldelser, og Támsins likam betragtes af mange som et storslået mesterværk.