Photo: Rune Kongsro

Hildur Guðnadóttir (IS)

Chernobyl


Hildur Guðnadóttir er nomineret til Nordisk Råds musikpris 2020 for værket "Chernobyl", soundtrack (2019).
 

Hildur Guðnadóttir er klassisk skolet, fik sin praktiske erfaring på den islandske rock/pop-undergrundsscene og udgav sit første soloværk via det anerkendte pladeselskab Touch. Chernobyl er hendes gennembrudsværk – en fantastisk sammensmeltning af musik og lydkunst, som har sikret hende et væld af lovord. Hendes komposition til tv-serien af samme navn flytter grænserne for, hvad baggrundsmusik kan bidrage med. Lydene, som er hentet fra et nedlagt atomkraftværk, er vævet tæt ind i seriens struktur og understreger på smukkeste vis historien uden at overskygge den og skaber en perfekt lydmæssig balance. Musikken kan stå alene som en komposition, man kan fordybe sig i, samtidig med at den diskret og effektivt fremmaner rædslerne fra de begivenheder, som den beskriver. Det seneste år har budt på stor succes for Hildurs værker, og hendes soundtrack til filmen Joker høstede fremragende anmeldelser og blev blandt andet belønnet med en Golden Globe og en eftertragtet Oscar-statuette for bedste originale temamusik.