Photo: Eydís María Ólafsdóttir

Janus Rasmussen (FO)

VÍN

Janus Rasmussen er nomineret til Nordisk Råds musikpris 2020 for værket "VÍN", album (2019).           

På sit første soloalbum VÍN, som blev udgivet i 2019, udforsker Janus Rasmussen en bred vifte af lydflader inden for electronica.

Ud over at spille guitar lader han også en stor del af sit musikalske univers tage afsæt i en stor passion for at skabe sine egne lyde elektronisk. Som den ene halvdel af den islandsk-færøske duo Kiasmos har han i de seneste år spillet side om side med Ólafur Arnalds på ansete festivaler over hele verden og høstet fantastiske anmeldelser

På sit soloalbum VÍN fremmaner Rasmussen sine nuancerede idéer med sikker hånd. VÍN er fremragende produceret og er bygget op som et dj-set bestående af 12 gensidigt afhængige instrumentalnumre. Numrene har titler i form af farver, tal eller måneder. Med denne udgivelse etablerer Rasmussen sig som en talentfuld musiker, der er i stand til at lade fuldkommen teknisk kompetence og afdæmpet poesi gå op i en højere enhed.