Jenny Carlstedt (AL)

Efter studier ved Sibelius-Akademin og Guildhall School of Music and Drama debuterede mezzosopranen, Jenny Carlstedt, ved Finlands Nationalopera i Cosi fan tutte i 2001, og 2002-2016 var hun solist ved Oper Frankfurt.

Hendes debut i USA var en koncertversion af Debussys Pelléas et Mélisande med Chicago Symphony Orchestra under ledelse af Esa-Pekka Salonen. Chicago Review beskrev fremførelsen som "the finest event in 2015". 

Jenny Carlstedt er interesseret i moderne musik har haft roller i flere nyere operaer. I år havde hun hovedrollen i uropførelsen af Tapio Tuomelas Neljäntienristeys. Hun har medvirket i flere indspilninger, og i 2016 udgav hun en rost cd med sange af Zemlinsky med Lapplands kammerorkester og John Storgårds.

Jenny Carlstedt er berømt for sin veltrænede mezzosopran, sine rollefortolkninger og sin charme og humor. I hende har Åland en flerfacetteret og værdsat repræsentant for kunstmusikken.