Photo: Mats Lefvert

Lena Willemark (SE)

Folkemusiker

Med sin usvigelige evne til at forme forskelle til en naturlig helhed er den legendariske kunstner Lena Willemark blevet en central skikkelse inden for den svenske folkemusik og på den svenske musikscene i det hele taget. Hun er en banebrydende sangerinde, komponist og instrumentalist, som med uformindsket styrke fortsætter med at udforske musikken og sit kunstneriske felt. Hun har en unik musikskat med sig fra sin opvækst i Älvdalen, og samtidig har hun udforsket nye områder i forskellige konstellationer og grænseoverskridende sammenhænge. Lena Willemark er en unik musiker, som forvandler det gamle til noget nyt, ustandseligt nysgerrig og aktuel i både nationale og internationale koncerthuse og jazzklubber.

Hun har desuden modtaget en række udmærkelser, heriblandt adskillige Grammyer, og hun er medlem af Kungl. Musikaliska Akademien samt udnævnt til rigsspillemand.