Photo: Silvia Gentili

Veronique Vaka (IS)

Lendh


Veronique
Vaka er nomineret til Nordisk Råds musikpris 2020 for værket ”Lendh”, orkesterværk (2019). 

Veronique
Vaka er en canadisk komponist, som er bosat i det sydlige Island. I sine hidtidige værker har hun på stadig mere innovativ vis, med imponerende håndværk og sans for lyrik, formået at omsætte naturen til musik. Hun er født i 1986 og har en mastergrad i komposition fra Islands kunstakademi. Som komponist er hendes intention at skabe en poetisk kontekst mellem uspoleret natur og musik med inspiration fra sine omgivelser, som er præget af det frådende hav og undergrundens rumlen. Hendes stil er derfor meget organisk med betoning på små detaljer som rytme, tekstur og klangfarve. Veronique Vaka har komponeret værker til forskellige kammerensembler, en strygekvartet, en violinkoncert og værker for symfoniorkester. Hendes komposition Lendh for symfoniorkester blev for nylig nomineret til Icelandic Music Award som årets komposition i 2019.